Else Alfelt

En introduktion til Else Alfelt (1910-1974)

Med udstillings- og billedtitler som Bjergenes skønhed, Drømmen og bjergene, Land af evighed, Et digt om fuldmånen, Universets blomst og Farvernes univers sammenfattes Else Alfelts fascination af naturen og universets forunderlige fænomener: jorden, vandet, bjergene og månen. Og begreber som 'det uendelige', 'universet' og 'det kosmiske' flettes naturligt ind i fortolkningen af hendes billedunivers.

Else Alfelts kompositioner hviler på surrealismens forkærlighed for automattegningen, vekslende mellem bløde, organiske linjeforløb - spiraler eller cirkelslag, og hårde, geometriske, spidse linjer. Kunstnerens fremgangsmåde følger et ganske bestemt skema, hvor kompositionens grundlinjer skitseres med blyant på billedfladen, hvorefter nøje afstemte farvenuancer males op i de felter, der opstår mellem linjerne. Et spindelvævstyndt linjeforløb fremkommer der, hvor baggrundens hvide farve træder frem. Arbejder Else Alfelt mere frit, males motivet op med adskilte farvestrøg, hvor farvenuancerne sættes op ved siden af hinanden i et rytmisk forløb.

Spiralmotivet er en fast bestanddel af hendes billedsprog og får med årene en tydelig symbolsk betydning som et billede på livets evige gentagelse, fødsel, liv, død. Der er ingen tvivl om, at Else Alfelt ikke blot formmæssigt, men også tankemæssigt spejlede sig i den japanske kultur og ideen om en forening af kosmos og altet.